Rasmus Thomesøns gård

Stuehuset af Rasmus Thomesøns gård var den første bygning på Glud Museum. Da Karl Hjarne Hansen købte gården i 1911 og ville rive stuehuset ned, arbejdede Søren Knudsen på højtryk for at redde denne bygning.

Et møde blev afholdt i Glud forsamlingshus, hvor der blev valgt 12 personer som skulle arbejde for sagen: 8 gårdejere, 1 lærer, 1 præst, 1 læge og 1 håndværker (Søren Knudsen). Der blev afholdt møder, talt om sagen, tegnet aktier for ca. 800 kr., plus et tilsagn fra Godsejer Schou, Palsgård om nogle hundrede kroner. Der kunne også ventes et tilskud fra Kommunen, Amtet og Staten. Udvalget mente dog, at det var for risikabelt, så Søren Knudsen måtte selv tage fat. Med løfte om støtte fra egnens folk og bidrag fra Lehnsgreve Mogens Frijs, Glud Sognegård, Vejle Amtsråd og Foreningen til Gamle Bygningers bevaring gik Søren Knudsen i gang med at nedtage stuehuset. Stuehuset blev flyttet på trillebøre op til sin nuværende placering.

I november 1911 kom stuehuset under tag og ved hjælp af en tømrer blev alle de indvendige ting restaureret og anbragt i løbet af vinteren. Der manglede mange ting, men Søren Knudsen fik fat i en masse gode ting fra nærmeste omegn, så stuehuset kunne åbnes for besøgende den 5. maj 1912.

Hen på sommeren 1912 besøgte Godsejer Schou, Palsgård stuehuset som Søren Knudsen kaldte Glud Musæum og skønt det var et privat foretagende, med meget svævende fremtidsudsigter fik han et par hundredekronesedler til sin fattige pengepung. Noget senere blev der indsamlet godt 300 kr. i Glud, Hjarnø og Skjold Sogne.

Søren Knudsen manglede stadig en ting til stuehuset, nemlig en kakkelovn til Kakkelstuen. Det var ikke nemt at finde en kakkelovn, da man omstøbte dem , når de var udrangeret. Hjælpen kom fra Proprietær H. Holst, Brandberg pr Jelling, som forærede Søren Knudsen en meget stilfuldt kakkelovn fra 1797, og for ikke at gøre noget halvt betalte Godsejer H. Holst fragten til Horsens.

Imidlertid var Museumsforeningen for Glud og Omegn stiftet, men dens virksomhed gik småt. Først da lærer H. Jørgensen blev formand begyndte det at gå fremad.

Et museum kan ikke bestå uden årligt tilskud og Søren Knudsen blev træt af at være "Selv-eje" så Museumsforeningen blev tilbudt museet på rimelige vilkår, men det var først da Godsejer Schou, Palsgård lovede et bidrag, at Foreningen købte Museet.

Søren Knudsen har skrevet "Det var allerede da nogenlunde komplet og stilfuldt udstyret. "Yderstuen" skulde jo holdes i "Renaissance" og "Barokstilen". Denne Stue kan nok regnes blandt de mærkeligste af gamle Stuer i dette Land. De smukt skaarne Æggestave i Gesimserne harmonisk i Udtrykket. De vægfaste Møbler er de opringelige, det smukke Panel for Bordenden er værdigt, og den store Alkove pyntelig. - Kunne den tale, havde den meget at fortælle om Fred og Frygt, om Elskovsleg og Smertensskrig i Barnsnød og Sygdom, om svulmende Kraft og Dødens sidste Kuldegys, om Liv, der blev til, og Liv der sluktes. - Først Ægteseng, siden Tjenestepigeseng, saa paa Loftrummet i nogle Aar, saa atter sat paa Plads. - Det er skiftende Forhold. - "Kakkelstuen" er i Rokokostil med kraftige Farver paa alt og Dør og Skabsfyldninger dekoreret med liflige "Rosenkviste".