![]() |
|||||||
Marthas HusGlud Museum købte i 1995 det beskedne bindingsværkshus Skjold Kirkevej 8 b, matr. nr. 27a. Huset havde stået tomt siden 1991, da den sidste beboer, kogekone Martha Henriksen, flyttede på plejehjem og et halvt år senere døde. Det blev nedtaget med henblik på genrejsning på museet. Huset havde længe været i museets interesse, og i 1988, mens Martha Henriksen endnu boede der, blev det grundigt undersøgt og opmålt af studerende fra Byggeteknisk Højskole i Horsens. Dette materiale gav os viden om husets skæbne og et solidt grundlag for genopførelsen. Marthas hus udfylder et hul i museets bestand af landbobygninger. Huset repræsenterer det næstlaveste sociale niveau i landsbyen. Det viser denne blandingsøkonomi, der kombinerer lidt landbrug med lønarbejde eller indtægt fra et håndværk. I det meste af dette århundrede er huset kun brugt til beboelse, men takket være den lange kontinuitet i ejerrækken er der på intet tidspunkt foretaget radikale moderniseringer. Vi har genskabt husets plan med bolig og avlsrum under samme tag. |
|
||||||
Glud Museum, Museumsvej 44, Glud, 7130 Juelsminde Tlf. 7568 3082 E-mail: post@gludmuseum.dk |
|||||||