![]() |
|||||||
|
Det sker - Lige nu!
Så kom transformatortårnet fra Smedskær til Glud museum. Nu skal vi så igang med at have lagt strøm ind og gjort klar til indvielsen d. 5. maj 2012 - hvor museet også fejrer sit 100 års jubilæum.
Søndag d. 4. december holdt museet juleåbent - der kom ca. 98 gæster, som kunne juleklippe og bage.
Julearrangementet for 2. klasserne i Hedensted kommune er gået i gang. Nu dufter der af julebag og der klippes på livet løs.
Så holder museet vinterlukket og vi er gået igang med at gøre rent i husene.
Mandag d. 31. oktober holdt museet aftenåbent fra 17.30-19.30, for alle barnlige sjæle med hang til uhygge. Der var 173 gæster. Gratis adgang
Så er efterårsferien på museet overstået og der skete en masse, bl.a. Skattejagt, Værksted for børn, arbejdende værksteder og smagsprøver i Historiens køkken.
Søndag d. 25. september var der Planternes Dag på museet. En rigtig dejlig sensommerdag, med masser af sol og spændende planter. Der var ca. 540 besøgende.
Søndag den 11. september stod der æbler på museumsmenuen, da museet markerede Æblets dag.
Nu er æblesæsonen gået igang og man kan få presset sine æbler på museet. HUSK at reservere mosteriet på 7568 3082
Så er sommersæsonen med de arbejdende værksteder slut og det skulle fejres med en fest. Vi var samlet 65 til petanque og en god middag i Salen.
Weekendens markedsdage blev en succes. Vejret var med os og der var ca. 1800 gæster på de to dage. Der var masser af underholdning, gøgl og der blev fundet en ny mester i veterantraktorringridning. Her er lidt billeder fra dagen.
Så er forberedelserne i fuld gang til weekendens markedsdage, maskinerne er ved at komme på plads, konkurrencen forberedes og boderne rejses. Galgen til det store mesterskab i veterantraktorringridning står klar til den store turnering.
D. 6.- 7. august afholder museet de traditionsrige markedsdage. Begge dage med gøgl kl. kl. 11 og 13 og Veterantraktorringridning kl. 14. Der høstes på gammeldags vis på museumsmarken og der er mulighed for at handle i de mange boder. Se mere
Fra mandag til torsdag er der familieaktiviteter. Her kan du bl.a. lave lys og reb. Du kan også deltage i en konkurrence, hvor du skal finde forskellige ting rundt på museet og så hente din præmie i vores café.
Frem til d. 14. august er der arbejdende værksteder(søn.-tirs.-tors.), her kan man se forskellige håndværk og måske selv prøve hvor svært der er at kniple, spinde og mange andre spændende ting.
I uge 26 havde vi besøg af 10 piger i alderen 7-12 år, som skulle prøve at leve som de gjorde for 100 år siden. De skulle bl.a. gå i skole, bage, malke og vaske tøj.
Fredag d. 24. juni åbnede vores nye udstilling om Historiens køkken.
Fredag d. 17. juni blev vores nye lokale "Salen" indviet. Samtidig blev også den digitale skoletjeneste præsenteret. Politikere fra Hedensted Kommune og repræsentanter fra LAG Hedensted, Energi Horsens Fonden og undervisningsafdelingen, Hedensted Kommune deltog i indvielsen.
Tirsdag d. 14. juni havde vi besøg af 5. klasse fra Glud Skole, de skulle prøve vores nye digitale skoletjeneste af og lave film med IPad.
Mandag d. 30. maj begyndte nedrivningen af Karls ejendom. Nu er den helt fjernet, og vi kan nu begynde at flytte bygninger til "Den nye landsby" - en samling af bygninger fra perioden 1930-1990.
Søndag d. 15. maj var der Dyrenes dag på museet. Det var en dag med mange aktiviteter på museet, og der var ca. 870 besøgende.
|
|
||||||
Glud Museum, Museumsvej 44, Glud, 7130 Juelsminde Tlf. 7568 3082 E-mail: post@gludmuseum.dk CVR nr. 23278219 |
|||||||